Æ Dogtere

Verden æ fuld a Syggen å Plaww,
å Sællehjed æ der a manne Slaww,
jen håer et i æ Howed å jen i æ Maww,
å jen ka ett hold æ Jegt i Aww,
jen ska ha Arrm å Bjeen sat i Laww,
å jen skåer ett men ska åldtie klaww.

De æ strenng få demm, dæ ska lap wos sammel,
æ Dogtere blywwe så haste gammel,
di æ så fåjawet å trætt å fåslævt,
te di somtie knap ka skryww en Resævt.
Æ Arrbed æ dem jo øwer æ Håend,
a ønske så tit, en kund hjelp dem en Gråend.

A tøgges, di skuld ha nowwe styrkend Pælle,
demm gie di vi ander, næer vi æ sælle,
helder osse en anden gue Meddesin,
di kinde jo sjel di Djeel, dæ ska i en.
Men de vil di ett— a ka ett fåsto et,
de æ lissom di ett sjel trower o et!

Teksten forekommer i følgende publikationer:

De Fie Snees af Anton Berntsen (1953)

Megstur af Anton Berntsen (1925)

Tilbage