Hun wa nok mi stue Søster,
a wa kons hind lille Broer,
men hun wa en gue Trøster,
hwæ Gong Verden bløw mæ hoer,
Hun få Hokk å Skjænd kund fri mæ,
næer mi Bowser fæk en Røwt,
A-B-C fæk hun lest i mæ,
å hun laar mæ å løs Skrøwt.
Ve æ Gowl dæ hæend en Branndhååg
øøsten for æ Kjøkkendaer,
die sad vi å djeld en Panndkååg,
næer vi håd wo Leese laer.
Hwor æ Føø å Klee skuld komm fræ,
fæk wos ålde te å klaww,
hun gik hen å røst æ Plommtræ,
å plot Ævvel i æ Haww.
Vi plot Bræmmbær o æ Skowwdiig
sammel mæ wo Nååbos Bøen,
- sien bløw hun Grevindens Stowwpiig,
tindt ve hinnd få Kost å Løen.
A måt osse fræ mi Hjemmen,
fæk så træls en Vej å traww,
men den Ti —a kan ett glemm en,
åå, hwo hååd vi gue Daww!
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Megstur af Anton Berntsen (1925) |
Copyright ISCA Software 2023-