Di ny Folk

Æ SNEKER kam mæ hans Kuen å hans Piig
å fløt ind i de gammel Huws ve æ Diig,
dæ stod toem sien æ Skumagge døø;
en Kuen i en Goer stod bre å stram
å såå: »Hwa vil da de fatte Kram,
ska æ Sown no ha demm å føø!«

Æ Sneker passet hans Profession,
å tindt han en Skjælling, så passet han o en,
di fæk bådde en Kuw å et Foer;
mæ æ Goormandskuen gik et den anden Vej,
hun måt lejj sæ ind ve Fremmet et Stæj,
den Daw hun gik fræ æ Goer.

Næer Folk, dæ jengong hå håed et godt,
o dje gammel Daww ska ha et så småt,
ka en veed, hwor illd di æ fann;
de fæk æ Goormandskuen osse laer
den Awten, hun stod ve æ Snekers Daer
å måt be om let Mjelk i hind Kannd.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Awtensææd af Anton Berntsen (1945)

Tilbage