Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Der er forskellige Meninger om, hvordan Kirkens Forkyn-
delse skal lyde for at naa sit Maal. Nogle mener, at man skal
lade Lovens Torden rulle over den ugudelige Slægt, og andre
tror, at man udretter mere ved at kalde ad Sjælene med
Evangeliets milde Røst. Menneskers naturlige Temperament
vil ogsaa her gøre sig gældende og i nogen Grad farve Op-
fattelsen af de religiøse Problemer. Men i Bibelen hedder
det, at vil nogen tale i Menigheden, skal han tale som Guds
Ord. Og Guds Ord er fremfor alt de Ord, Vor Herre Jesus
har talt. Vi ved fra de evangeliske Beretninger at han under-
tiden kunde tale frygtelig strenge Ord til Mennesker, og at
hans Ord til andre Tider var præget af ubeskrivelig Mildhed
og Barmhjærtighed. Altsaa har baade det strenge og det
milde sin Berettigelse. Men vi skal give Agt paa, hvem hans
Ord er rettet til. Det var ikke til Toldere og Skøger han
sagde, at de var Djævelens Børn og gjorde deres Faders Ger-
ninger; det var til de agtværdige og moralsk retskafne Fa-
risæere, disse Ord lød. Til den dybt faldne Kvinde sagde
han: „Jeg fordømmer dig ikke, gaa bort og synd ikke mere !'
Farisæismen, som han dømmer saa haardt, er heller ikke i
vor Tid noget ukendt Fænomen, og vi gør vel i at overveje,
hvad han kan have at sige til os.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-