Eventyrets Visdom

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!


Det er interessant at lægge Mærke til, at der i gamle
Folkeeventyr findes Forudanelser om Opfindelser og Frem-
skridt, som først Aarhundreder senere bliver Slægtens Eje.
I Eventyret „Lille Bæk', som er optegnet paa Horsensegnen,
fortælles der om en lille fattig og snavset Dreng, som kom-
mer til at tjene i Kongens Gaard. En Bjergtrold, som bor
paa en Ø i Nærheden, er i Besiddelse af tre sjældne Ting,
som Kongen har Brug for, og Lille Bæk faar Ordre til at
skaffe dem til Veje. Han sejler over til Øen i et Dejgtrug,
der har et Kosteskaft til Mast og et Forklæde til Sejl, og det
lykkes ham ved Snildhed og List at røVe de Cre Kostbarheder.
Det er en lyseblaa Vædder, som taber et Pund Uld ved hvert
Trin, den træder ; den har Kongen Brug for, Ulden skal bru-
ges til hans Soldaters Uniformer. Den anden Ting er en
Lysestage, der kan lyse over hele Landet. Den skal hjælpe
Kongen til at kunne holde Øje med, hvad hans Undersaatter
tager sig for. Og den tredie Ting er en Ringlestok, hvis Lyd
kan høres over hele Riget. Den skal Kongen bruge til at
kalde sine Tropper sammen med. Lille Bæk faar som Beløn-
ning Prinsessen og det halve Kongerige.
Eventyret kan udlægges saadan, at Bjergtrolden er den
raa Natur, der gemmer rige Skatte, men ikke formaar at
udnytte dem. Lille Bæk er den snilde og opfindsomme Men-
neskeaand, der bemægtiger sig Naturens Rigdomme og stil-
ler dem til Menneskehedens Raadighed, Den lyseblaa uld-
producerende Vædder er Dampmaskinen, ved hvis Hjælp det
blev muligt at producere Livsfornødenheder efter en tidligere
ukendt Maalestok. Lysestagen, der oplyser hele Kongeriget,
er det elektriske Lys, og Ringlestokken, der kan høres Lan-
det rundt, er Radioen. At disse store Opfindelser straks tages
i Militærvæsenets Tjeneste er ogsaa et sandfærdigt Træk i
det gamle Eventyr.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage

Copyright ISCA Software 2023-