Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Det har i høj Grad praktisk Betydning, hvilket Gudsbegreb
man lever med. Den gammeldags Gudsfrygt, som vore
fromme Fædre levede paa, havde for en Del sin Styrke i de-
res dybe Ærbødighed for Gud. Det hjalp dem til at bevare
en vaagen Samvittighed. Samvittighedslivet var mere føl-
somt og fintmærkende hos de bedste af dem, end det synes
at være hos mange Nutidskristne. Man var meget nøjereg-
nende med Sandheden. Det var ikke nok, at ens Ord var
sandfærdige, man skulde være sand i hele sit Væsen. Selv
om Ordene i og for sig var rigtige, kunde det dog blive til
Usandhed, hvis Hjærtet ikke var helt med i det, man sagde
med sine Læber. Jeg husker, at jeg engang i min Barndom
hørte mine Forældre drøfte Kirkens Daabsritual. De fryg-
tede for, at naar Præsten Gang efter Gang skulde fremsige
de samme Ord og Skriftsteder, kunde han ikke altid være
hjærtelig med i Ordene, og saa kunde det blive Usandhed.
Jeg husker ogsaa, at min Mor gennem egne Overvejelser
var kommen til det Resultat, at man for Sandhedens Skyld
burde afskaffe Konfirmationsløftet. Man burde ikke lade
umodne unge Mennesker sige Ja til et Løfte, hvis Betydning
og Rækkevidde de ikke forstod. Saa selvstændigt tænkende
kunde jævne Husmandsfolk være i forrige Aarhundrede.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-