Mod Livets Afslutning

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Jeg sad paa en Stol i en Kunstmalers Ateliers og jeg ind-
tog den Stilling, han havde anvist mig, medens han malede
mit Portræt. I en Pause løftede jeg Hovedet en Smule og saa
ud af Vinduet, og da udbrød Maleren: „Saadan var det, det
skulde have været! Det var den rette Holdning og det rigtige
Udtryk!' Nu havde han aabenbart mest Lyst til at begynde
Arbejdet helt forfra, men det var desværre for sent. Billedet
var omtrent færdigt.
Er det ikke saadan, det undertiden gaar os, naar vi nær-
mer os Livets Afslutning? I en stille Stund ser vi tilbage
paa vort Liv og vort Virke, og nu kan vi se, hvordan det
skulde have været. Kunde vi nu faa Lov til at begynde for-
fra og leve Livet om igen, saa skulde der ikke blive saa
mange Misgreb og Forsømmelser, og heller ikke saa mange
unyttige Bekymringer. Saa skulde vi være mere til Glæde
for andre, og saa skulde der ikke blive saa mange triste Min-
der. Men Livets Aar er rundne, og de kan ikke kaldes tilbage.
Saa er der kun et, Hjærtet kan finde Hvile i. _At bøje sig
i Ydmyghed og bede: Forlad os vor Skyld !

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage