Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Naar man hører god Musik og giver sig hen i det Trylleri,
der kan skabes ved Hjælp af Toner og Rytme, saa kan man
komme til at spørge sig selv om, hvordan denne vidunderlige
Leg med Toner kan være opstaaet. Vi ved fra Bibelen, at
man allerede for Aartusinder siden gjorde Brug af Musik-
instrumenter. Til at begynde med har det maaske kun været
primitive Slaginstrumenter, der tjente til at støtte Rytmen
i Sang, men der er saa efterhaanden sket en Udvikling til
det mere fuldkomne.
Naar vi læser om den Virkning, Davids Harpespil havde
paa den sjælesyge Kong Saul, saa slutter vi os hans
Harpe ikke har været noget daarligt Instrument. Jeg tænker
mig, at de første Forsøg paa Musikudøvelse har staaet i For-
bindelse med Minderne om det tabte Paradis. Adam og Eva
har fortalt deres Børn og Børnebørn om den lykkelige Tid,
da de levede i Guds Fortrolighed; de har søgt at beskrive,
hvor yndigt Fuglene sang og hvor lifligt Bækken nynnede i
Paradisets Have. Og saa fødtes der i Børnenes Sind en uklar
Længsel efter at finde Udtryk for noget, der ikke kunde
siges med Ord. De tog Tonerne til Hjælp, og Sindets util-
fredsstillede Længsel gav sig Udtryk i vemodige Melodier.
Musik kan tolke baade Livsglæde og Vemod, men ofte er det
de vemodige Toner, der griber os dybest. Det er endnu saa-
dan, at mange af dem, der fik Kunstens kostelige Gave be-
troet, maa betale derfor med et tungt Sind. Det var efter en
ondartet Depressionsperiode, Grundtvig skrev sin skønne
Salme: Sov sødt, Barnlille.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-