Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Det, der sker stort, sker tyst, siger et Ordsprog, hvis Sand-
hed ofte er bleven bekræftet. Det store, der skete den første
Julenat, gik ogsaa stille af. Nogle navnløse Hyrder, som man
hverken før eller senere hører Tale om, var de første, der fik
Julebudskabet forkyndt, og de var de eneste, der hørte Eng-
lesang over Betlehems Marker. Naar der i vor Tid sker noget,
der kan tænkes at faa historisk Betydning, er der stort Op-
bud af Pressefolk, Filmsfotografer og Radiomænd. Der op-
tages Billeder og Lydplader, og ved Hjælp af dem kan det
sidem dokumenteres, hvad der faktisk er foregaaet. Her maa
vi nøjes med nogle enfoldige Kvæghyrders mundtlige Vid-
nesbyrd, og vi vilde vel næppe have troet deres Ord, hvis ikke
Betlehemsbarnets Liv var blevet et Under fra først til sidst.
Hvis det Barn i Betlehem ikke var blevet født, vilde Ver-
den have set anderledes ud i Dag. Vi kan se det i de Dele af
Verden, som Julens Budskab endnu ikke er naaet til. Hvor
det kristne Budskab er blevet modtaget, er der sket en mo-
ralsk, kulturel og økonomisk Opblomstring, som de ikke-
kristne Lande ikke har Mage til. Slaver blev løst af deres
Lænker, Kvinden blev hævet til Ligestilling med Manden,
og undertrykte Samfundslag blev løftet op til en menneske-
værdig Tilværelse. I Kristendommens Spor fulgte en Strøm
af Barmhjærtighed og Omsorg for de svage.
Og i det Navn, der for Kristne er Navnet over alle Navne,
har Millioner af Mennesker fundet Fred i Livet og Trøst i
Døden. Den spæde Barnehaand fra Betlehemskrybben var
stærk nok til at dreje Verdenshistoriens Hjul, og den var
blød nok til at læge Menneskehjærtets dybeste Saar.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-