Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Kvækerbevægelsen opstod i England som en Reaktion mod
et Kirkeliv, der var stivnet i ydre gudstjenstlige Former og
Ceremonier. Bevægelsens strenge Krav om personlig Rede-
lighed gav sig blandt andet Udslag i, at man afskaffede Sal-
mesangen ved Gudstjenester og Møder. Naar en hel Forsam-
ling af Mennesker tog de samme Ord i Munden, kunde det
umulig være personlig Sandhed for hver enkelt. Og for Sand-
hedskravet maatte alle Hensyn vige.
Selv om vi i nogen Grad forstaar dette yderligggaaende
Synspunkt, vil vi dog ikke i dette Stykke følge Kvækernes
Eksempel. Vor Salmesang har været en Kilde til megen Op-
byggelse og Opmuntring; den har været en Hjælp til at be-
vare Livet i Menigheden i Tider, hvor Forkyndelsen var fat-
tig og aandsforladt, og den har trøstet og styrket den enkelte
Kristen i svære Trængselstider. Men en anden Sag ery at vi
maaske trænger til at overveje, om de Salmeord, vi tager i
Munden, er en Bekendelse, som vi vil staa inde for, uanset
hvad det kan komme til at koste. Vi har saa tit sunget:
Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om saa det gælder ——
eller: og tage de vort Liv, Gods, Ære, Barn og Viv, lad fare
i Guds Navn
—, men vi har vel ikke altid haft Hjærtet med
i disse stærkt forpligtende Ord.
De Trængselsaar, vi nys har gennemlevet, har givet os An-
ledning til Selvprøvelse paa dette Punkt. Det har kostet
mange Mennesker Livet, at de blev tro mod det, de havde
kært. Og vi, der blev sparet for de store Ofre, har godt af at
overveje, hvordan vi er stillede, hvis dette Krav en Dag stil-
les til os.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-