Liv og Form

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Alt Liv maa have Lov til selv at skabe sig sin Form. Det
nye Liv skal ikke være forpligtet til at presse sig ind i For-
mer, som en tidligere Livsbevægelse har skabt. Den nyfødte
Snegl skal ikke tage sin Moders store Sneglehus paa Ryggen
og slæbe rundt med det. Dens lille Krop vil selv afsondre det
Slimstof, hvoraf dens Hus skal dannes. Men denne Sandhed
har vi Mennesker ofte svært ved at forstaa. Det gælder paa
mange menneskelige Omraader, og det gælder i særlig Grad
paa det religiøse Omraade.
Naar Forældrene har levet deres Liv og stridt deres Strid
i en Menneskealder, saa har der i Aarenes Løb fæstnet sig
visse ydre Livsformer, som egnede sig til at danne en be-
skyttende Ramme om deres indre Liv. Men saa vokser Bør-
nene til og begynder at gaa paa egen Haand. Og naar de
viser sig utilbøjelige til at tage det Sneglehus paa Ryggen,
som Forældrene har levet deres Liv i, saa bliver man bange.
Det kan aldrig gaa godt!
Vi, der er Forældre, har kun den Opgave overfor vore
Børn at forplante Livet til dem, baade det fysiske og det
aandelige. Vi skal ikke levere dem Kfistenlivet som en fær-
digsyet Klædning. Blot det evige Livs Kræfter rører sig i
Barnet, saa skal vi være tilfredse. Ogsaa dets Liv vil med
Tiden skabe sig en ydre Form, som tjener Livet.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage