Pendulet svinger

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Et Menneskes Sind er aldrig i fuldkommen Ligevægt. „Nu
i Sorrig, nu i Glæde', den Tilstand er der flere end Kingo,
der kender. Og vi sukker over, at vi ikke kan undgaa disse
Svingninger mellem Tro og Tvivl, mellem Haab og Frygt.
Det, der saaledes gælder for den enkelte, gælder ogsaa for
den kristne Menighed og dens Forkyndelse. Evangeliet er
det samme til alle Tider, og dog skifter Forkyndelsen fra
Slægt til Slægt. Der opstaar bestandig nye Aandsstrømnin-
ger, som mener at have et særligt Budskab at bringe. Til een
Tid synes Omvendelsesprædikener at være det ene fornødne,
og til en anden Tid er Helliggørelsestonerne i Forgrunden.
Snart kæmper man for Lærens Renhed, og snart lægger man
Hovedvægten paa den religiøse Følelses Inderlighed. Og vi
synes maaske, at det er besværligt med denne evige Uro —
hvorfor kan vi ikke fæste vort Øje paa det centrale i Evan-
geliet og lade det øvrige hvile ?
Nej, det kan vi ikke, for det er Livets Lov, at Pendulet
skal svinge. Naar det hænger lige ned, peger det ganske vist
paa det centrale, paa Jordklodens Midtpunkt, men det røber
samtidigt, at Uret er gaaet i Staa. Saa længe der fødes nye
Tanker, nye Retninger og nye Bevægelser indenfor Menig-
heden, og der danner sig nye Strømlejer for Livet og For-
— saa længe tør vi tro, at det evige Livs Kræfter
kyndelsen
rører sig indenfor Kirkens gamle Mure. Den fuldkomne Hvile
hører ikke denne Jord til.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage