Hjemve

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

En Mand, som havde opholdt sig nogle Aar i Sydamerika,
fortalte mig et lille rørende Træk derovre fra. Ved en Sam-
menkomst af Danske var der en Jyde, som underholdt de til-
stedeværende med at læse jydske Digte for dem. Blandt Til-
hørerne var der et dansk Ægtepar, som ikke havde været i
_Amerika ret længe, og da de havde lyttet lidt til den jydske
Oplæsning, brast Konen i heftig Graad. Manden søgte at be-
rolige hende, han klappede hende venligt paa Skulderen og
sagde: „Saa saa, Marie !' Men hun brød helt sammen og ud-
brød: „A vil hjem !' Da hun hørte Hjemstavnens Maal, blev
Minderne om det, hun havde forladt, saa stærke, at de helt
overvældede hende.
Blandt de mange Danske, der har fundet et nyt Hjem i
det fremmede, er der sikkert flere end man tænker, der nages
af Hjemve. Unge Mennesker, der ikke har haft eget Hjem,
kan vænne sig til de fremmede Forhold, lære et nyt Sprog
og blive fortrolig med en anden Natur og andre Omgivelser,
men for Folk, der har haft et Hjem i Danmark og som er
lidt oppe i Aarene, er det en betænkelig Sag at emigrere. De
opdager, at der var flere og stærkere Baand, der bandt dem
til Hjemstavnen, end de selv vidste af.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage