Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Vi trænger til en Legemskultur, der har et aandeligt Sigte.
Den Behandling, vi giver vort Legeme, skal tjene til at be-
fæste Aandens Herredømme over Kroppen; den skal gøre
Legemet til et villigt og fintmærkende Redskab i Aandens
Tjeneste. Og den skal --- gennem Opøvelse i Selvtugt og Selv-
fornægtelse —— hjælpe os til at blive selvstændige og aands-
myndige kristne Karakterer. I denne Sammenhæng er Fa-
sten et betydningsfuldt Hjælpemiddel. Men her staar vi, som
hører til den danske Folkekirke, ret svagt. Katolikerne har
deres ugentlige Fastedage— ganske vist bestaar Fasten kun
i, at man den Dag afholder sig fra at spise Kød, men Fasten
er dog principielt anerkendt som en Øvelse i Selvtugt for
det aandelige Livs Skyld.
Hos os er det snarest ved at blive en Regel, at man ikke
kan virke for et Formaal af aandelig Art, uden at Kroppen
skal fodres samtidigt. Der er ikke noget ondt i, at man ved
et Bestyrelsesmøde eller ved en Sammenkomst i en Missions-
kreds gør Samværet lidt festligt ved at nyde en Kop Kaffe
sammen, men paa Grund af Husmødrenes Ærgerrighed er
det vanskeligt at holde Traktementet indenfor passende
Grænser. Vore sorte, gule og brune Brødre vilde blive dybt
rørte, hvis de vidste, hvor mange Lagkager der bages og for-
tæres i Danmark med det Formaal at afhjælpe Hedningever-
denens Nød.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-