Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
De gamle skal drømme Drømme, og de unge skal skue
Syner, hedder det i Profeten Joels Bog. De gamle genoplever
i Drømme deres henrundne Liv med dets Glæder og Sorger,
dets Sejre og Nederlag. Og de drømmer vemodige Drømme
om Maal, der ikke blev naaet, og om Daad, der ikke blev
øvet. For dem er Mulighederne forbi, men de sætter deres
Haab til, at den unge Slægt skal naa videre og sejre der,
hvor de gamle led Nederlag.
Men de unge skuer Syner, de har de unge Kræfter og det
unge Mod. Høje Maal har de i Sigte, og de har Tro til, at
de skal naa dem. Deres Sind gløder af Begejstring, og deres
Øjne skinner ved Tanken om de herlige Muligheder, der lig-
ger foran dem. Saa sker det undertiden, at de unge i deres
Iver og ungdommelige Selvtillid gaar mere voldsomt frem,
end de gamle synes om. Deres urokkelige Tro paa, at de nok
skal naa de høje Maal synes at vidne om sangvinsk Naivitet
og manglende Livserfaring. Men vi skal ikke søge at dæmpe
deres Mod og Kamplyst. Den Tid kan komme tidsnok, da de
bliver lige saa forsigtige og nøgternt beregnende, som Livet
har gjort os, der blev gamle i Striden. Det haster ikke med
at naa til den Modenhed, der fylder Sindet med Tvivl og
Mistro til Mulighederne for at vinde Sejr.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-