Afledende Midler

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Enhver, der har lært at cykle, kender det Fænomen fra
den første Tid, at hvis der er en Sten paa Vejen, som man
vil se at komme udenom, saa styrer man dog uvægerligt lige
imod den. Men hvis der sker et eller andet, der leder ens Op-
mærksomhed bort fra Stenen, kommer man udenom den uden
at tænke over det.
Et tilsvarende Forhold gør sig gældende med Hensyn til
menneskelige Fristelser. Jo mere krampagtigt man sætter
sig for at staa Fristelsen imod, des mere Magt synes den
at faa over os. Men hvis man oplever noget, der leder ens
Tanke og Interesse i en anden Retning, saa taber Fristelsen
straks noget af sin Magt. Vilhelm Beck skriver i sine Erin-
dringer om sin Studentertid: „Hvad der reddede mig fra at
synke ned i Skarnet, var væsentligt min Sans for Æstetik og
alt, hvad der gør Livet skønt. Navnlig havde Shakespeare
en umaadelig Indflydelse paa mig, hvorfor jeg aldrig har
kunnet fordømme Teatret, saa længe der virkelig var Aand
og Skønhed i, hvad der blev spillet'.
For mange unge har Gymnastik og Idræt været en Hjælp
til at holde sin Sti ren. I Lægevidenskaben gør man ogsaa
Brug af afledende Midler, ikke mindst ved Behandling af
sjælelige Lidelser. Naar en Sygeplejerske paa en Nerveklinik
sætter sig ved en deprimeret Patients Seng for at spille Rort
med ham, saa gør hun det ikke for sin egen Fornøjelse, men
for at skaffe den syge en rolig Stund, hvor hans Tanker ikke
ustandselig kredser om hans Sygdom. Saa kan ogsaa et Spil
Kort bruges i Korlighedens Tjeneste.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage