Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
En Far og hans Datter talte sammen om en fælles Be-
kendt, og de var enige om, at Vedkommende havde mange
gode og tiltalende Egenskaber, men Faderen mente, at der
alligevel manglede noget, han kunde blot ikke finde Udtryk
for, hvad det var. Saa sagde Datteren: „Det er vist Ümid-
delbarhed'. Og Faderen maatte give Barnet Ret.
Det er i alle Livsforhold det umiddelbare, der repræsen-
terer den største Værdi. Det er Umiddelbarheden, der gør
de smaa Børn saa uimodstaaelige. Kærligheden mellem Mand
og Kvinde er noget, der føles umiddelbart. Saa snart der
kommer Reflektion og Beregning med i Spillet, er det bedste
og fineste i dette Forhold ødelagt. Kunstnerens Begavelse
er noget umiddelbart, en medfødt Sindets Rigdom, der ikke
kan erhverves ved Studier eller ved Opøvelse af en kunst-
nerisk Teknik. Tro i religiøs Forstand er ikke en bevidst
tankemæssig Tilslutning til et dogmatisk Læresystem, men
en umiddelbar tillidsfuld Hjærtets Hengivelse til den Gud—
dom, der er vor og Verdensaltets Skaber,
Det er den store Fare ved vor Tids Intellektualisme, at
man gør den forstandsmæssige Erkendelse til den højeste
Autoritet, det bliver Umiddelbarhedens Det var denne
Fare, vor Frelser vilde advare os imod, da han sagde: Om-
vender eder og bliver som Børn !
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-