Skyldfølelsens Værdi

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!


Smertefølelsen er Vort fysiske Vagtværn. Naar vort Le-
geme angribes af noget ondt, ude fra eller eller inde fra,
træder Smertefølelsen i Funktion og advarer os. Et levende
Væsen, der mangler Evnen til at føle Smerte, vil snart gaa
til Grunde. Det samme gælder i Sjælens Verden. Fra ikke-
kristen Side har man ofte hævdet, at den religiøse Skyld-
følelse var et sygeligt Fænomen, som man burde frigøre sig
for. „Det moderne Menneske tilgiver sig selv Synden, og
saa er den tilgivet', har man sagt. Man har ingen Trang til
at bede: Forlad os vor Skyld —- og det kristne Evangelium
om Syndernes Forladelse har ingen Interesse. Skyldfølelsen
menes kun at være et Produkt af _syge Nerver.
De Rædsler, der nu afsløres fra Torturkamre og Koncen-
trationslejre, viser med forfærdende Tydelighed, hvad Men-
nesker kan lade sig bruge til, naar den sjælelige Smertefø-
lelse elimineres. Det sjæleligt- afsmertede Menneske er i
Stand til at begaa de mest djævelske Handlinger med koldt
Blod og roligt Sind. Man gruer ved at høre om den saglige
Ligevægt, hvormed de største Krigsforbrydere gør Rede for
deres bestialske Handlinger.
At afskaffe Skyldfølelsen er aandeligt Selvmord, saa vel
for det enkelte Menneske som for en Nation. Overfor Gud
er vi alle Skyldnere, og der, hvor det onde ikke fremkalder
en Smertereaktion, faar Dødens Kræfter frit Spil.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage

Copyright ISCA Software 2023-