Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
'Den danske Sang er en ung blond Pige, der gaar og nyn-
ner i Danmarks Hus', hedder det i Raj Hoffmanns skønne
Sang. Og det er jo e+ smukt Billede. Men der har jo været
Sang i Danmark i Aarhundreder•— den første danske Sal-
mebog blev trykt i 1569, og der har vel ogsaa været Sang i
Landet før den Tid. Er den danske Sang da ikke snarere en
gammel Bedstemor, der sidder og synger ved sin Rok? Nej,
Kaj Hoffmann har Ret, Sangen har en evig Ungdom, den
fornyer sig bestandigt. Det er sket paa den kirkelige Sangs
Omraade. Selv om vor nuværende Salmebog har let paavise-
lige Mangler, er dens Indhold dog langt rigere og skønnere
end Salmerne i Hans Thomissøns Bog med det -tunge og
knudrede Sprog.
Og en lige saa rig Udvikling er sket paa den folkelige
Sangs Omraade. Jeg er i Besiddelse af en Sangbog fra 1813,
hvis Indhold er en Mængde mere og mindre tarvelige Viser
til Vinens, Pigernes og Venskabets Pris. Naar man sammen-
ligner denne Samling med vor nuværende Højskolesangbog,
synes man, at disse gamle Selskabssange er den rene Aands-
fortærelse. Takket være vore gode folkelige Digtere og Kom-
ponister har den danske Sang fornyet sig rigt og skønt, og-
saa i vor Tid. De, der ikke gør Brug af denne Rigdom, nar-
rer sig selv for en stor Glæde. Den danske Sang skal blive
ved at leve og forny sig, „saa længe Bøgen spejler sin Top
i Bølgen blaa'.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-