Lindormen og Kirken

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!


Et gammelt Sagn fortæller, at en stor og frygtelig Lind-
orm havde lagt sig rundt om en Kirke, og at den vilde hindre
Folk i at gaa ind ad Kirkens Dør. Den blev større Aar for
Aar, og naar den blev saa lang, at den kunde naa helt rundt
om Kirken og bide sig selv i Halen, saa vilde den vælte Rir-
ken. Men saa blev en Tyrekalv opfødt med sød Mælk og Nød-
dekærner, og da den var bleven stærk nok, gik den løs paa
Lindormen og splittede den ad.
Man kan komme til at tænke paa dette Sagn ved at høre
og læse om, hvad der skete i Norge under Kirkekampen i
Krigsaarene. Der havde en stor og frygtelig Magt lejret sig
om den norske Kirke, og det var Hensigten, at Kirken skulde
væltes, men det lykkedes ikke. Den kristne Menighed i Norge
lod sig ikke skræmme til at svigte sin Kirke og sin Tro. Det
viste sig, at Aanden er stærkere end Kød og Blod, og at en
Menighed, der er opfødt med Guds Kirkes Ord og Sakra-
menter, ikke kan overvindes med udvortes Magtvaaben. I
Norge er Kirkekampen endt, men den vil blive fortsat andre
Steder. Lindormens Yngel lever endnu. Men Helvedes Porte
skal aldrig komme til at sejre over Kristi Menighed.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage

Copyright ISCA Software 2023-