Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Den danske Pastor Anker fra Amerika, som i sin Tid
havde været Lærer ved en dansk Præsteskole derovre, var
paa Besøg i Danmarks og jeg havde flere Gange Lejlighed
til at tale med ham. Det Var kun med mange Aars Mellem-
rum, han besøgte det gamle Land, og han var hver Gang
interesseret i at lægge Mærke til, hvordan Kirkens Forkyn-
delse havde udviklet sig siden sidst. Nu havde han overværet
adskillige Gudstjenester og Møder, og han havde faaet det
Indtryk, at nu skulde en Prædikant fremfor altNære under-
holdende.
Ved et tidligere Besøg i Danmark havde Pastor Anker
truffet Indremissionær Anders Stubkjær, og han havde
spurgt ham om, hvordan det gik med Den indre Mission.
„Hvordan det gaar?' svarede Stubkjær. „Se paa mig! Jeg
har en fin hvid Krave paa
— før gik vi med en Klud om
Halsen. Jeg har fine blanke Sko— før gik vi i Træsko. Jo,
det gaar godt med Den indre Mission !' Hvor lidt eller megety
der skulde lægges ind i dette ægte Stubkjærske Svar, maatte
Pastor Anker selv finde ud af.
Pastor Anker var i Amerika, da den danske Kirke derovre
delte sig i to Kirkesamfund, nærmest svarende til Indre Mis-
sion og Grundtvigianisme herhjemme. Det bedrøvede Pastor
Anker meget, at man ikke kunde blive sammen. Da man
undrede sig over, at han var saa ked af det og spurgte, om
han da var bange for Grundtvigianerne, svarede han: „Nej,
jeg er ikke bange for dem, men jeg holder saa meget af dem
og vil saa nødigt skilles fra dem !'
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-