Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Ved et Sommermøde paa Liselund var der saa mange Del-
tagere, at den store Spisesal ikke kunde rumme dem alle paa
een Gang ved Maaltiderne. Det blev nødvendigt at spise i to
Hold, og det var kedeligt for dem, der skulde vente. Men
Niels Dael søgte at opmuntre de ventende med en spøgende
Bemærkning om, at „Forventningens Tid er altid en frugt-
bar Tid'.
Det er sandt, at Forventningens Tid er en frugtbar Tid,
vel at mærke, hvis det er noget godt og glædeligt, man har
i Vente. Saa gaar man frem med Mod og Fortrøstning og
med et aabent Sind, der er rede til at tage imod den ventede
Lykke. Saa finder man sig taalmodigt i den nærværende Tids
Genvordigheder. Det var denne lykkelige Forventning, Kr.
Kold søgte at vække i danske Sind ved sin Tale om Guds
Kærlighed og Danmarks Lykke.
Men der findes ogsaa Mennesker, som lever i Forventning
om kommende Modgang og Ulykker. Jeg har kendt en Kone,
som forbitrede Livet for sig selv ved at gaa i stadig Angst
for smitsomme Sygdomme. Hver Gang hun talte med sin
Læge, spurgte hun ham, om der for Tiden var nogen smit-
som Sygdom i Byen. Og saa drillede han hende med at sige,
at der var Difteritis, Mæslinger, Tyfus, Skarlagensfeber og
mange andre Sygdomme, og at hun skulde nok faa dem alle-
sammen !
De Mennesker er lykkelige, der har Sind og Mod til at leve
Livet i Forventning om et kommende Gyldenaar. Og det er
ved dem, Menneskeheden har vundet de fleste af sine store
Sejre.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-