Tre Ord

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Da jeg for mange Aar siden begyndte min lille Fabriks-
virksomhed, var jeg fattig og havde ikke Raad til at gøre
store Vareindkøb. Men der var en flink Mand i en sydtysk
By, som samvittighedsfuldt og taalmodigt leverede mig de
smaa Sendinger, jeg havde Brug for. Saa skete det engang,
at en Pakke med Varer blev noget forsinket, det kom mig
meget ubelejligt, og jeg gav min Ærgrelse Luft i et mindre
elskværdigt Brev. Svaret kom omgaaende, og efter de for-
nødne saglige Oplysninger fulgte de tre Ord „Sei nicht un-
gut !
Jeg følte, at Manden havde Ret. Det nytter ikke noget at
møde Livets smaa Fortrædeligheder med et uvenligt Sind.
Livets spegede Traade bliver blot endnu mere urede derved.
Og hvilken Ret har vi Mennesker til at blive fornærmede
over, at vi ikke altid kan faa vor Vilje? Tænk, om den al-
mægtige Gud en Dag tabte Taalmodigheden med os og blev
„ungut'. Hvad blev der saa af os?
Det er sket nogle Gange siden, at jeg har været utaalmo-
dig over et eller andet, der gik mig imod, men naar jeg var
lige ved at forløbe mig, kom jeg til at tænke paa den brave
Sydtyskers Formaning. Han har gjort mig en større Tjene-
ste, end han selv vidste af. Hans tre Ord er den eneste tyske
Prædiken, jeg har haft nogen Gavn af.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage