Ved Mikrofonen

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Det er forbausende, saa hurtigt vi Mennesker vænner os
til det i sig selv ubegribelige, saa det føles som en almindelig
dagligdags Foreteelse. Hvis Radioen var blevet opfundet for
trehundrede Aar siden, vilde Opfinderen være bleven brændt
paa et Heksebaal. Nu er Radioen en Del af det, vi regner
med til dagligt Brød, men det fik Luther af gode Grunde
ikke med i sin Forklaring til den fjerde Bøn.
Første Gang, man er anbragt ved Mikrofonen, føles det
underligt at staa alene i det lydisolerede Rum og bruge Mun-
den. Man ønsker uvilkaarligt, at der dog havde været een
levende Skabning tilstede, selv om det kun var en Kat eller
en Kanariefugl. Naar man staar overfor en Forsamling i en
Sal, faar man et Indtryk af sine Tilhørere, dels ved at se
paa dem, og dels ved at mærke, hvordan de reagerer overfor
det, man staar og siger. Ved Mikrofonen ved man blot, at
nu kan Tusinder af Tilhørere lytte, hvis de vil, men man
aner ikke, hvilke nære eller fjerne Tilhørere man har, eller
hvilke Følelser de nærer overfor Taleren og hans Ord.
Efter en Oplæsning i Radioen fik jeg et Brev fra en ældre
Forretningsmand i Helsingfors. Han var født her i Jylland,
men havde levet en stor Del af sit Liv i Finland, hvor han
havde sit Hjem og sin Forretning. Det havde gjort Indtryk
paa ham at høre sin Hjemstavns jydske Maal i Radioen, og
nu vilde han gerne købe de Bøger, jeg havde læst op af. Jeg
sendte ham Bøgerne og fik kort efter et Brev fra ham, hvori
han meddelte, at nu havde han læst Bøgerne
„smilende
gennem Taarer Men der var ingen, der saa det, for han
havde siddet ganske alene.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage