Skygger over Barneaarene

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!


En Præst, som jeg i sin Tid havde en Del med at gøre,
spurgte mig engang, om jeg kunde sige ham Grunden til, at
han ikke syntes at have Evne til at paavirke sine Tilhørere
følelsesmæssigt. Andre Prædikanter kunde tale saadan, at
Tilhørernes Øjne duggedes, men det var han ikke i Stand til.
Han syntes ikke Grunden kunde være den, at han selv sav-
nede Følelse. Jeg gættede paa, at det maaske kunde skyldes
Forhold, som han havde levet under i sine Barneaar, og han
sagde, at det var vist rigtigt.
Naar et Barn vokser op under et Tryk af triste Forhold,
sker der ofte det, at Følelseslivets Teknik hæmmes i sin Ud-
vikling. Forholdene tillader ikke Barnet at give sine Følelser
et naturligt og umiddelbart Udtryk, og saa lærer Barnet
efterhaanden at skjule sine Følelsesreaktioner bag en Maske
af Muthed og Tillukkethed. Og disse Skygger over Barne-
aarene kan komme til at præge et Menneske for Livstid. Man
møder Mennesker, som man paa Grund af deres mutte og
utilgængelige Væsen let kommer til at vurdere forkert. Hvis
man lærer dem tilstrækkeligt at kende, kan det ske, at man
bag den ubehagelige Maske finder et varmt og følsomt Sind,
der i Virkeligheden længes efter Venskab og Fællesskab med
Mennesker, men som mangler den Evne til at lukke sig op,
der er nødvendig for at komme Mennesker hjærteligt nær.
I denne Sammenhæng kan jeg ikke lade være med at min-
des min gamle Ven, Evald Tang Kristensen. Han mistede sin.
Fader, da han var tre Aar, og hos en mindre heldig Sted-
fader fik han en temmelig glædeløs Barndom. Da jeg en-
gang viste ham et Digt, som et godt Minde fra min Barn-
dom havde givet mig Stof til, gik der en mørk Skygge over
hans Ansigt. „Saadanne Minder har jeg ikke fra min Barn-
dom' y sagde han. Mange fik en forkert Opfattelse af Tang
Kristensen, fordi de ikke som jeg havde lært hans .følsomme
og trofaste Sind at kende.
Børn trænger til Solskin. Mørke Skygger over Barneaa-
rene kan mærke dem for hele Livet.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage

Copyright ISCA Software 2023-