Tonernes Magt

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Jeppe Aakjær var aldrig bedre, end naar han dvælede ved
Minder fra Barndomshjemmet og mindedes hans Mors ve-
modige Sang ved Rokken. Sang og Musik har altid haft en
vidunderlig Evne til at give Udtryk for Vemod og Længsel ;
derfor hedder det i et Digt af Oehlenschläger: „intet kalder
dog saa tryllerisk de svundne Tiders Hændelser tilbage som
Blomsterduft og gamle Melodier'. Men Musiken kan ogsaa
give Udtryk for lyse og muntre Stemninger. Disse to Sider
af Musikens Væsen afspejler sig i de to Tonekøn: Dur og
Mol.
Der er noget, der hedder Vekseldrift, ogsaa i Sjælelivet,
vi har Brug for baade de lyse Durklange og de mørke Mol-
toner. Begge kan udløse og frigøre noget, der slumrer i det
skjulte i vort Sind. Gennem hele Livet hjælper Tonerne os til
at finde Udtryk for det uudsigelige. Den forelskede Yngling
eller Pige synger sin Glæde ud, og den gamle nynner sine
vemodige Sange om det, der var engang. Det dybeste og mest
ægte i det religiøse Følelsesliv kan ikke udtrykkes i Ord,
men det kan forløses i Sang, i Toner. Musiken kan hjælpe
os til at „blive som Børn'.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage